Love og Regler
Sygedagpengeloven
Ansættelsesbevisloven
Ferieloven
Funktionærloven
Taxilov og bekendtgørelser
Normen
Norm for regler for behandling af faglig strid
(Vedtagetaf Fællesudvalget af 17. august 1908)§ 1
Undertegnede organisationer er enige om, at enhver uenighed af faglig karakter bør søges bilagt ved mægling, eventuelt ved voldgift, efter nedenstående regler.
Mægling skal i alle tilfælde – jfr. dog § 5 – foretages, såfremt en af parterne forlanger det.
§ 2
Mæglingsudvalget skal bestå af (XX) medlemmer, hvoraf (XX) vælges af (XX) og (XX) af (XX).
§ 3
Når en organisation på et af sine medlemmers vegne begærer mægling afholdt, skal mæglingsudvalget træde sammen til forhandling, i København inden for en frist af 3 hverdage og i provinsen inden for en frist af 5 hverdage.
Mæglingen foretages så vidt muligt på stedet, hvor uenigheden er opstået, og således at repræsentanter for de stridende parter kan tilkaldes.
Samtidig med, at en af organisationerne begærer mægling afholdt, skal den meddele den anden organisation, hvem der på dens vegne vil deltage i mæglingen. Den anden organisation er derefter forpligtet til så snart som muligt at give den klagende organisation en tilsvarende meddelelse om navnet på sin repræsentant ved mæglingsmødet.
§ 4.
Opnås der ikke ved mægling en løsning af striden, skal mæglingsudvalget straks henvise sagen til behandling mellem de undertegnede organisationer.
Forhandlingerne mellem organisationerne skal tage deres begyndelse inden for de samme tidsfrister, som er nævnt i § 3.
§ 5.
Lykkes det heller ikke på denne måde at opnå enighed, skal sagen, for så vidt den angår forståelsen af en foreliggende priskurant med almindelige bestemmelser eller en almindelig mellem organisationerne bestående overenskomst, forelægges en voldgiftsret til afgørelse, hvis en af organisationerne forlanger det, og ingen arbejdsstandsninger som følge af en sådan uenighed må finde sted, før de nævnte regler er iagttaget.
I alle andre tilfælde skal mægling (jfr. §§ 3 og 4) forsøges, forinden arbejdsstandsning iværksættes – medmindre der indtræder betalingsstandsning, eller hensynet til liv, velfærd eller ære afgiver tvingende grunde til at standse arbejdet, forinden mægling kan foretages, ligesom uenigheden kan indankes for en voldgiftsret, hvis begge parter er enige derom.
Opnås i sidstnævnte tilfælde ikke enighed om at lade sagen afgøre ved voldgift, har begge organisationerne ret til gennem anvendelse af arbejdsstandsning at søge at føre deres krav igennem.
Vægrer en af parterne sig ved at lade sagen afgøre ved voldgift under påberåbelse af, at den foreliggende strid ikke angår forståelse af en mellem parterne bestående overenskomst, kan hver af parterne gennem sin hovedorganisation (henholdsvis Arbejdsgiverforeningen og De samvirkende Fagforbund) indanke spørgsmålet om vægringens berettigelse for Den faste Voldgiftsret (fra 21. april 1964 Arbejdsretten).
§ 6.
Er der enighed om at henvise en sag til voldgift, skal denne bestå af (XX) medlemmer, hvoraf (XX) vælges af (XX) og (XX) af (XX) samt en opmand, som vælges af voldgiftsrettens medlemmer.
Såfremt der ikke opnås enighed om valget af opmanden, skal parterne anmode (XX) om at udnævne ham.
§ 7.
Voldgiftsretten skal som regel træde sammen senest 6 dage efter, at den er påkaldt. Opmanden fungerer som rettens formand samt leder og deltager i dens forhandlinger. Sagen går efter disses afslutning til afgørelse ved simpel stemmeflerhed mellem voldgiftsmændene. Kan stemmeflerhed ikke opnås, afgøres sagen af opmanden.
Over rettens forhandlinger føres en protokol, der efter hver sags afslutning underskrives af samtlige medlemmer af retten, også af opmanden, såfremt han har voteret i sagen.
Voldgiftsretten tilstiller begge parter meddelelse om sin eller opmandens kendelse.
Kendelsen skal være afsagt senest 14 dage efter, at sagen er indgivet til retten.
§ 8.
Forinden voldgiftsretten indkaldes, skal hver af de stridende parter skriftligt forpligte sig til uvægerligt at efterkomme voldgiftsrettens kendelse.
§ 9.
Til dækning af udgifter, som måtte foranlediges ved voldgiftsrettens virksomhed, deponeres der af hver af de to parter et lige stort beløb. Retten tager i sit første møde beslutning om størrelsen af dette beløb, som ikke må være under X kr. og ikke større end X kr.
Beløbene kan, hvis det senere måtte vise sig fornødent, forlanges forøget. Voldgiftsretten bestemmer, hvilken af parterne der skal betale sagens omkostninger; de herefter tiloversblevne beløb tilbagebetales parterne.
§ 10.
Ingen kan være medlem af mæglingsudvalget eller voldgiftsretten, når den pågældende sag drejer sig om et spørgsmål vedrørende arbejdsforholdene på et arbejdssted, hvor vedkommende har personlig interesse.
§ 11.
Nærværende regler indskrænker ikke de to organisationers eller deres medlemmers ret til uden forudgående mægling og voldgift at deltage i en arbejdsstandsning, som er påbudt af Dansk Arbejdsgiverforening eller De samvirkende Fagforbund (jfr. overenskomsten af 5. september 1899, andet stykke (nu Hovedaftalen af 31. oktober 1973, § 2).